AKTIVITETER

LAMBDAS TILBUD OG AKTIVITETER

Udover vores faste aktiviteter har Lambda også en række arrangementer

BAREN

Lambdas bar i Brogade er et hyggeligt samlingspunkt for byens LGBTQ+ miljø. Kolde drikkevarer, søde bartendere og god stemning - så bliver det ikke bedre! Baren har åbent torsdag 18 - 00, fredag 20 - 02 og lørdag 20 - 02

RÅDGIVNING

Lambdas frivillige rådgivere sidder klar hver mandag kl. 19 - 21 for at svare på spørgsmål og hjælpe LGBTQ+ personer og deres nærmeste med spørgsmål og udfordringer om seksualitet, kønsidentitet osv.

FESTER

Cirka hver anden måned slår Lambda dørene op på Kulturmaskinen til et brag af en fest! Festerne tiltrækker typisk LGBTQ+ folk fra hele Fyn og også fra Jylland og Sjælland.

OPLÆG

Lambdas skolegruppe holder oplæg på skoler, gymnasier og andre steder, der er interesserede i at lære mere om køn, seksualitet og LGBTQ+ miljøet som helhed.

POLITIK

Lambda laver løbende politisk lobbyarbejde for at skabe bedre forhold for LGBTQ+ personer. Desuden holder vi debatter og lignende ved valg og når LGBTQ+ problematikker er fremme i medierne.

SOCIAL

Lambda Social er et arrangement i hyggens tegn med kaffe og kage d. 3. lørdag hver måned kl. 14 - 18

WIRED

Lambda Wired indtager baren d. 2. fredag hver måned, med metal, tråd og Fernet Branca. Det er en aften med punk, høj musik og god stemning.

MODEN

Moden Lambda er indrettet til det mere modne publikum, men alle er altid velkomne. Der er duge på bordene, musikken er stille og rolig og der lægges op til en hyggelig aften.

T-GRUPPEN

T-Gruppen er Lambdas netværksgruppe for transkønnede. Gruppen mødes den første torsdag hver måned til hygge og en snak om nogle af de særlige forhold, man kan have som transkønnet.

AURA

AURA Odense er et fristed og fællesskab for unge LGBTQ+ personer op til 18 år. Det er et tilbud af LGBT+ Danmark, der udbyder det i Odense i samarbejde med Lambda.

HMF

HMF - Homo Med Forsinkelse - er et tilbud af LGBT+ Danmark for homoseksuelle, der er sprunget ud sent i livet.

Læs mere en Lambdas samarbejde med LGBT+ Danmark og andre aktører på siden samarbejder