Lambda arver bogsamling


I sidste uge blev jeg kontaktet af en advokat, som er bobestyrer for boet efter fhv. Arkivregistrator Preben Schaldemose, som kunne fortælle at Preben og hans mand John, havde valgt at testamentere parrets samling af LGBT relaterede bøger, til en “homoseksuel forening i Provinsen, som ikke er tilknyttet LGBT Danmark”. Advokaten havde i samråd med familien, valgt at pege på Lambda som modtager af bøgerne, idet Preben, der gik bort i September måned i år, var født og opvokset på Vestfyn.

IMG_1554Preben og John var sammen i over 50 år og især Preben var meget aktiv i kampen for homoseksuelles rettigheder op gennem tiden. Hans historiske viden og interesse for samfundet var enorm og det afspejler sig absolut også i såvel bogsamlingen som de mange mapper med avisudklip.
Vi takkede naturligvis ja til tilbuddet om at arve bøgerne og i dag har jeg så været i København, hvor jeg mødtes med Prebens niece Trille i lejligheden på tredie sal, lige ved Christianshavns Torv. Trille kunne fortælle at Prebens store passion var historie, litteratur og samfund. Det sås også tydeligt i lejligheden, hvor to hele rum havde bogreoler fra gulv til loft.

7 flyttekasser med alskens bøger og sirligt organiserede og registrerede avisudklip blev det til og nu venter der så en proces med registrering af det hele på Lambda, så vi ved hvad vi har. Det er meningen at bøgerne skal indgå i foreningens bibliotek, som på denne måde pludselig er vokset til det 10-dobbelte.

Jeg er personligt meget glad for at vi i Lambda kan være med til at sikre LGBT historiens videreformidling og jeg er stolt over at vi fik muligheden.

-Martin, Formand

 

 

Kalender

<<nov 2017>>
mtiotofls
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3