Søg på dette website

Lambda
Brogade 3
5000 Odense C

Telefon: 32 12 62 45
fax: 32 12 62 46
lambda@lambda.dk

Nyheder‎ > ‎Nyheder fra verden‎ > ‎

Australske transkønnede kan nu få „X“ i deres pas

indsendt 20/09/2011 12.07 af Nikolaj Blicher Enegaard   [ opdateret 20/09/2011 12.40 ]
Australien har indført et tredje køn til landets pas: Mand, Kvinde og „Ubestemt“.

Australien har indført ny lovgivning der skal forbedre vilkår for transkønnede i landet. De får nu mulighed for at få anført et „X“ i passet i stedet for at skulle vælge et „M“ eller „K“ som måske ikke er helt præcist.
Transkønnede kunne tidligere ikke få ændret angivelse i passet uden at have gennemført en fulstændig kønsskifteoperation. U.S.A. opgave sidste år operationen som et krav for at få ændret angivelsen og nu er Australien altså fulgt efter.

Angivelse af køn kan ændres, hvis valget kan understøttes af en lægeerklæring. Hvis man af den ene eller anden årsag er „hverken/eller“ eller „både/og“ kan man man få sat et „X“ for på den måde at spare en del ydmygende forklaring i paskontrollen. 

Louise Pratt, Australsk Senator, som selv er gift med en mand, der blev født som kvinde, fortæller at transkønnedes vilkår forbedres væsentligt ved lovændringen: „’X’ er virkelig vigtigt, fordi der er mennesker om faktisk genetisk er „hverken/eller“ og nærmest tilfældigt tildeles et køn ved fødselen“ fortæller Louise Pratt. „Det er en virkelig vigtig anerkendelse af mennesker rettigheder, at de har mulighed for at vælge deres køn så „ubestemmeligt“ som muligt.“.

Ændringen betyder formodentlig ikke meget for den gennemsnitlige Australier, men ca. 4 % af befolkningen er berørt af spørgmålet, og for dem er der tale om væsentlig forbedring af deres vilkår.

I Danmark har transkønnede også mulighed for at få markeret et „X“ i passet:

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pas m.v.

BEK nr 931 af 15/07/2010 
§ 5, Stk. 5. Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshos-pitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel eller ganske ligestillet hermed, betegnes X.