Lambda
Brogade 3
5000 Odense C

Telefon: 32 12 62 45
fax: 32 12 62 46
lambda@lambda.dk

Om Lambda‎ > ‎

Medlemskab

Fordele ved at være medlem af Lambda:

• Mulighed for at være med i Lambdas tema- og aktivitetsgrupper samt at blive frivillig i caféen mm.
• Stemmeret til Lambdas årlige generalforsamling
• Mulighed for at præge Lambdas politiske arbejde
• 10 % rabat i vores café
• 20 % rabat hos summit shop og friluftslageret

Desuden vil der undertiden blive afholdt særlige arrangementer, som enten kun er åbne for medlemmer (det vil oftest være arrangementer af politisk karakter), eller som kun er gratis for medlemmer.

Prisen for medlemskab:

Normalpris:  200,00 kr. for en periodes medlemsskab.
Studerende: 150,00 kr. for for en periodes medlemsskab
Ung under 18:  80,00 kr. for en periodes medlemsskab

Kontingentperioderne er:

1. marts - 31. august (periode 1)
1. september - 28. februar (periode 2)

Hvis du melder dig ind i midten af en kontingentperiode, dækker din indbetaling kun den indeværende periode. Derfor er det bedste tidspunkt at indmelde sig/forny sit medlemskab på den sidste måned i en periode.

I forbindelse med medlemskab af Lambda er vi ofte blevet spurgt om:

Hvad får Lambda ud af at have mig som medlem?

En vigtig opgave for Lambda er at synliggøre bøsser og lesbiske. Dette arbejde sker bl.a. ved foredragsvirksomhed, debatskabelse og lobbyarbejde, og det er en stor fordel i dette arbejde at have et solidt medlemsgrundlag. Medlemmerne kan efter eget ønske selv deltage i arbejdet. I dialogen med offentlige og private organisationer er det under alle omstændigheder en stor fordel at kunne henvise til et stort medlemstal.

For at kunne udføre det bedste stykke politiske arbejde må Lambda være i kontakt med så mange bøsser og lesbiske, som det overhovedet er muligt. Et bredt netværk til de personer, hvis interesser Lambda arbejder for, er nødvendigt for at kende de personlige behov og politiske ønsker hos bøsser og lesbiske.

På stort set alle områder gælder det, at jo flere medlemmer Lambda har, jo stærkere står foreningen.

Hvor mange medlemmer har Lambda?

Lambdas medlemstal er meget svingende. Januar 2010 havde Lambda 130 medlemmer.

Kan jeg være medlem uden at få tilsendt post fra Lambda?

Ja. Når du indbetaler dit medlemskontingent kan du på indbetalingskortet afkrydse eller i e-mailen fortælle, hvorvidt du ønsker at modtage post eller ej. Hvis du ikke ønsker post, vil Lambda på intet tidspunkt tilsende dig post. Derfor skal du i dette tilfælde selv sørge for at afhente dit medlemskort på Lambda, ligesom du også selv er nødt til at holde regnskab med, hvornår det er tid at forny medlemskabet.
Det er selvfølgelig altid muligt at framelde sig nyhedsbrevet - dette kan du gøre ved at sende en mail til webmaster@lambda.dk 

Bliver jeg som medlem registreret i et kartotek, og hvem har adgang til dét?

Hvis du melder dig ind i Lambda, vil de oplysninger, du har oplyst, blive indtastet i Lambdas interne medlemskartotek. Dette kartotek ligger på Lambdas computer, og ved hjælp af et sikkerhedssystem er adgangen til kartoteket særdeles begrænset.

Det er kun bestyrelsen og mediegruppen, der har adgang til fortegnelsen over Lambdas medlemmer. Mediegruppen har adgang blot for at kunne udskrive navne og adresser til dem som ønsker Lambda News tilsendt.

Alle frivillige i Lambda er omfattet af en tavshedspligt, som skal sikre, at det er muligt for alle at være i kontakt med foreningen, uden at uvedkommende får oplysninger om dette. Uanset om man vil være medlem af Lambda, eller om man blot har lyst til at deltage i Lambdas arrangementer, så angår det kun én selv. Bestyrelsen arbejder for synliggørelse på et generelt plan. Hver enkelt person skal have mulighed for selv at afgøre omfanget af sin personlige åbenhed.