
Juleaften 2019 på Lambda
Ikke alle har et sted at fejre juleaften, men det kan du i år som medlem af Lambda.
Lambda holder nemlig juleaften igen i år for frivillige og medlemmer af Lambda fra kl. 17:30, altså lige efter at Disney’s juleshow og Mr. Bean har været vist på tv (begge programmer kan ses i fællesskab af alle, da medlemsarrangementet først starter kl. 17:30).
Sidste tilmelding til spisning er 21. december.
Dagens program:
10-14: Åbent for alle – Lars og Esben hygger og ønsker god jul med hygge og juleknas. Kig forbi!
14-17.30: Disney sjov og Mr Bean på tv’et i baren. der er sofahygge og god stemning til alle.
17.30-21.00: Julemiddag – fællesspisning kun for medlemmer og frivillige. Tilmeld dig ved at trykke på “køb nu” knappen.
21.00-02.00: Baren er åben for alle
Menuen til fællesspisningen består af en traditionel julemiddag med flæskesteg og and og hele molevitten.
Desserten er naturligvis ris á là mande med kirsebærvin til. Øl, vand og vin (rød og hvid – samt portvin) kan købes i baren.
Husk: At tage en indpakket gave med til pakkeleg (til max. kr. 30,-, hvis du deltager i middagen.)
Kl. 21:00 er Juleaftensarrangementet kun for medlemmer overstået, og vi lukker baren op for almindelige gæster igen. Alle deltagere er naturligvis velkomne til at blive hængende og hygge videre.