Lambdas samarbejdspartnere

Lambda arbejder hårdt på at være et samlingspunkt for hele Fyns LGBTQ+ miljø. Derfor arbejde vi tæt sammen med en række andre organisationer, virksomheder og myndigheder, for at styrke vores arbejde.

Odense Prides logo: En regnbuefarvet paraply og teksten "Odense Pride"

Odense Pride

Lambda samarbejder tæt med Odense Pride – både omkring selve Odense Pride den tredje lørdag i maj, og politisk for at fremme LGBTQ+ interesser i Odense og resten af regionen. Til Odense Pride driver Lambda baren og er vært for den officielle efterfest. I det daglige har Odense Pride desuden til huse i Lambdas lokaler.

FSTB Logo: Forkortelsen "FSTB" med teksten "Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn" nedenunder

Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

Lambda lægger lokaler til FSTBs netværksaktiviteter i Odense. Desuden er FSTB en tæt politisk samarbejdspartner, særligt ifm. udviklingen af Odense Kommunes LGBTQ+ politik.

Nattens dronnings logo: En stregtegning af en Drag Queen med en vifte

Nattens Dronning

Lambda har et langvarigt samarbejde med Nattens Dronning – Nordens ældste dragkonkurrence. Lambda har bl.a. mange gange været vært for den officielle efterfest. Nattens Dronning er desuden vores partner når vi i januar holder den årlige “Nattens Conny” dragkonkurrence og -fest på Frølageret. Nattens Dronning har flere gange doneret en del af overskuddet fra årets konkurrence til Lambdas arbejde.

Foreningen for Aseksuelle i Danmark

Der er ofte stort fokus på sex i det moderne samfund. Som aseksuel kan man somme tider undre sig over, hvorfor så mange andre dog synes, det er interessant. Derudover kan man blive mødt med reaktioner fra folk, der ikke forstår eller vil acceptere aseksualitet.

Foreningen for Aseksuelle i Danmark blev stiftet 2. april 2016 og arbejder for at øge samfundets kendskab til aseksualitet og samtidig give aseksuelle et sted at mødes og et talerør.

Lambda har denne samarbejde ved at anerkende aseksualiteten og lægger gerne lokaler til det, til aktiviteter der sker i Odense

LGBT+ Danmark

Lambda arbejder sammen med LGBT+ Danmark om at skaber aktiviteter og i kampen for bedre LGBTQ+ rettigheder i hele landet. En stor del af vores samarbejde består i at Lambda huser LGBT+ Danmarks aktiviteter i Odense, herunde tilbuddet AURA for unge under 18. Desuden deltager Lambda løbende i møder, konferencer og andre aktiviteter med LGBT+ Danmark for at fremme LGBTQ+ dagsordenen.

Tinderbox

Lambda stiller med næsten 100 frivillige til Tinderbox festivalen i Odense. Lambda driver baren under pariserhjulet, “Rainbow Bar”, og baren i festivalens frivilligområde.

Albani & Royal Unibrew

Royal Unibrew er Lambdas primære leverandør af øl, cider og sodavand til vores bar og andre aktiviteter. Desuden modtager vi hvert år et aktivitetstilskud fra Albani, og de donerer drikkevarer til vores frivillige – alt sammen for at støtte op om Lambdas arbejde for LGBTQ+ miljøet.

Bryggeriet Refsvindinge

Lambda samarbejder med Bryggeriet Refsvindinge og Odense Pride om Regnbuebajeren – en øl i mangfoldighedens tegn. Lambda har designet øllens etiket og har været med til at tilsmage opskriften. Regnbuebajeren kan købes på Lambda, på bryggeriet og i detailhandlen.

Kvickly Skibhusvej

Lambda har en indkøbsaftale med Kvickly Skibhusvej, som gør det muligt for os at købe ind til baren, fester og andre aktiviteter til foreningsvenlige priser. Desuden var Kvickly Skibhusvej den første detail-butik, der havde Regnbuebajeren som en del af deres sortiment.

Homoware

Lambda holder en gang imellem arrangementer i samarbejde med Homoware med fokus på oplysning om sex, samtykke og kink-miljøet. Homoware sponsorerer desuden af og til regnbueflag, festdekorationer og andre ting til Lambdas aktiviteter.

OBS: Hjemmeside har indhold der ikke er passende for børn

Kulturmaskinen

Kulturmaskinen er et samlingspunkt for Odenses kulturliv – og det gælder også LGBTQ+ miljøet. Lokalerne “Frølageret” på Kulturmaskinen er hjemsted for Lambdas store fester, som bliver holdt hver anden måned. Vi samarbejder desuden løbende med Kulturmaskinen for at fremme LGBTQ+ kunstnere og anden kultur.

Odense Kommunes Logo: En illustration af Skt. Knud og teksten "Odense Kommune"

Odense Kommune

Lambda har et bredt samarbejde med Odense Kommune, som bl.a. indebærer arbejdet med den kommunale LGBTQ+ politik og handleplan, for at skabe bedre forhold for kommunens LGBTQ+ borgere. Som en del af en politisk aftale modtager Lambda desuden huslejetilskud fra Odense Kommune, for at hjælpe til at vores lokaler kan være en ramme for hele byens LGBTQ+ miljø.